Patientmobilitet i EU
Patienternes mulighed for hurtig og effektiv behandling skal være i fokus i ethvert moderne samfund. Danske patienters mulighed for behandling i de øvrige EU lande er en naturlig del i at sikre patienters mulighed for og lige adgang til sygehusbehandling.
Karin Riis-Jørgensen hjemmeside:
“Et frit fælles europæisk marked vil netop sikre, at alle uanset pengepungens størrelse kan blive behandlet i udlandet“, tidl. medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis Jørgensen.
EU Kommissionen har d. 2. juli 2008 fremlagt et forslag til et direktiv, der skal sikre patienters rettigheder til behandling over grænser.
Europa Rapid Press Releases, 2. juli 2008:
“Formålet med dette forslag er at tydeliggøre, hvordan patienter kan gøre brug af deres ret til grænseoverskridende sundhedsydelser, samtidig med at der skabes større retssikkerhed for medlemsstaterne og sundhedstjenesteyderne. Det giver garanti for sundhedsydelsernes kvalitet og sikkerhed i hele EU og fremmer samarbejdet mellem forskellige sundhedssystemer med henblik på forbedret adgang til specialiseret behandling“, Androulla Vassiliou, EU’s kommissær for sundhed.
Baggrunden for lovforslaget om øget patientmobilitet i EU er, at EF-domstolen gennem en årrække har slået fast, at borgere i EU har ret til sundhedsydelser i andre EU-lande.
Under halvdelen af borgerne er imidlertid klar over dette, og derfor er samarbejdet og konkurrencen mellem de forskellige EU-landes sundhedsvæsener tæt på at være ikke-eksisterende.
Indenrigs- og sundhedsministeriet har udgivet en pjece bl.a. om behandling i udlandet.