Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

SPPD logo til udskrifter.

Hvem er vi?

Stemningsbillede

Opfordring til Danske Regioner: Lad os etablere en fond til patientsikring ved konkurser

Patienterne på landets privathospitaler skal vide sig sikre på behandling og på retmæssig opbevaring af deres journaler – også når en klinik som ”Privatklinikken”, der har brugt de tvivlsomme brystimplantater, må dreje nøglen om. Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker opfordrer derfor Danske Regioner til at indgå i et samarbejde om at oprette en garantifond, der sikrer patienterne, hvis et privathospital går i betalingsstandsning eller konkurs. 

Landets privathospitaler vil gerne give patienterne garanti for behandling og retmæssig opbevaring af patientjournalerne, uanset hvad der sker med den enkelte patients behandlingssted. Derfor ønsker BPK, at der i lighed med garantifonde i andre brancher, fx rejsebranchen, oprettes en garantifond, som altid kan træde til, når en sundhedsvirksomhed går konkurs.

Det er Sundhedsstyrelsen, der har tilsynspligt med, at loven om patientjournaler overholdes, men det er ikke klart, hvem der egentligt har den praktiske opgave at sikre patienternes behandling og erhvervelsen af journaler ved en konkurs. Patienterne risikerer derfor, som i den ulykkelige sag med ”Privatklinikken”, at ende i et ingen mands land.

Derfor opfordrede BPK i 2011 Danske Regioner til at samarbejde om at rejse en garantifond, så der blev oprettet et sikkert praktisk led med økonomiske midler, der kunne skabe tryghed for patienterne og sikre, at ingen lægefaglige oplysninger ville gå tabt, eller at patientens sag og behandlingsforløb blev unødigt forsinkede ved konkurser.

”Sagen om brystimplantaterne er et ulykkeligt eksempel på, at der ikke i dag er et praktisk led, som står klar med midlerne til at samle de lægefaglige oplysninger op og sikre patienterne, når et privathospital går konkurs. Fra brancheforeningens side, gør vi, hvad vi kan for at overvåge, at alt går rigtigt til for patienterne, hvis et af vore medlemmer går konkurs. Men vi har ikke autorisation til at håndhæve loven, og når en klinik uden for vores medlemskreds, som ”Privatklinikken”, går konkurs, kan vi absolut intet gøre,” siger sekretariatschef i BPK, Naomi Pagh Abudi, og fortsætter:

”Vi ønsker mest mulig sikkerhed for patienterne, derfor opfordrer vi Danske Regioner til at samarbejde med os om at etablere en garantifond, som aktivt går ind og holder hånden under patienterne, når en privat klinik, i eller uden for vores medlemskreds, må dreje nøglen om.”

”Danske Regioner er en vital samarbejdspartner for en sådan garantifond, fordi de private hospitaler som en integreret del af det danske sundsvæsen også behandler en stor del offentlige patienter. Det er også Danske Regioner, der har ansvaret for den samlede behandlingsgaranti for de danske patienter. Hos brancheforeningen vil vi gerne bidrage aktivt til at løfte opgaven, men vi kan ikke gøre det alene,” siger Naomi Pagh Abudi.

For yderligere information, kontakt: Erhvervspolitisk konsulent og presseansvarlig hos BPK, Nanna Vestgård Sørensen, tlf. 2813 6091, nvs@danskerhverv.dk

Medlemslogin


Kommende arrangementer

  • Ingen begivenheder.

Tilmelding til nyhedsbrev

Loading...Loading...


BPK
-
Børsen
- 1217 København K
- T:
+45 3374 6000
- F:
+45 3374 6080
- E: