Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

SPPD logo til udskrifter.

Hvem er vi?

Stemningsbillede

Mere kvalitet i kvalitetskontrollen, tak

Følgende er et udddrag fra artiklen Læger vrede over nyt, dyrt tilsynssystem , bragt i Dagens Medicin d. 20.01-2012, skrevet af journalist Mette Boysen.

Det skal være slut med sager om private behandlingssteder, der udfører tvivlsomme behandlinger.
Derfor har politikerne vedtaget en ny tilsynsordning for de private læger og klinikker. Det er Sundhedsstyrelsen, der administrerer ordningen, som ud over en registrering af alle private behandlingssteder indebærer, at stederne inden for en periode på tre år vil få et tilsynsbesøg fra myndighederne. (…)

Der er forskellige takster for, hvad et tilsyn koster. Men alle private klinikker og behandlingssteder skal betale et registreringsgebyr for at være en del af ordningen, som er obligatorisk. Det ligger på mellem ca. 5.000 kr. for et behandlingssted med en læge, der kun er deltidsbeskæftiget, til ca. 22.000 for et behandlingssted med sengepladser.

Dertil kommer de årlige tilsynsgebyrer, som er mellem 3.000 og 20.000 kr. (…)

Foreningen af Praktiserende Læger har sammen med Lægeforeningen sendt høringssvar i sagen, men det har ikke ændret på noget. Det samme har Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, som finder, at det nye tilsyn allerede finder sted fra andre offentlige instanser. Derfor efterlyser foreningen højere kvalitet i kontrollen.

»Vi støtter fuldt ud kvalitetskontrol, der giver en høj kvalitetsstandard i det danske sundhedsvæsen, men lige nu er der tre instanser, der kontrollerer de samme ting på de private hospitaler,« siger sekretariatschef i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Naomi Pagh.

Hun henviser til, at privathospitalerne både bliver kontrolleret som følge af den danske kvalitetsmodel, af regionernes kvalitetsorgan og nu også Sundhedsstyrelsen.

»I vores øjne bruges der for meget tid og for mange ressourcer på, at tre forskellige instanser udfører de samme kontroller. Der skal skrues ned for de identiske kontroller og op for den effektive kontrol, således at der kan gribes ind over for brodne kar, som udgør den egentlige trussel over for patienten,« siger Naomi Pagh.

Efter hendes vurdering burde det være tilstrækkeligt med den danske kvalitetsmodel, som der er brugt mange ressourcer på at implementere, og som både offentlige og private skal efterleve. (…)

For yderligere information kontakt:
Erhvervspolitisk konsulent, Nanna Vestgård Sørensen, tlf. 2813 6091, mail: nvs@danskerhverv.dk

Medlemslogin


Kommende arrangementer

  • Ingen begivenheder.

Tilmelding til nyhedsbrev

Loading...Loading...


BPK
-
Børsen
- 1217 København K
- T:
+45 3374 6000
- F:
+45 3374 6080
- E: