Medlemsmøder efteråret 2010
BPK planlægger en række forskellige medlemsmøder henover efteråret. Møderne har til formål at ruste medlemmerne bedre til fx de mange administrative og mediemæssige udfordringer som privathospitalerne møder i dagligdagen
Herunder en kort oversigt over de planlagte møder – det præcise indhold udmeldes snarest muligt.
Medlemsmøde 1: Strategi og forhandlingsmandat
BPK’s bestyrelse har siden før sommerferien arbejdet på en ny offensiv strategi og deraf følgende handlingsplan. Den strategi kan du høre mere om på medlemsmødet. De kommende forhandlinger med Danske Regioner skal også drøftes på mødet.
Dato: 4. oktober 2010
Sted: Århus
Medlemsmøde 2: IKAS og implementering af Den Danske Kvalitetmodel
I løbet af de næste år skal alle danske privathospitaler implementere Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. Vi har bedt Heidi Stuhaug fra Kysthospitalet fortælle om sine erfaringer med implementeringen og amarbejdet med IKAS. Vi forventer også at kunne byde en medarbejder fra IKAS velkommen.
Dato: uge 43 2010, men den præcise dato annonceres senere.
Sted: København
Medlemsmøde 3: Presse- og kommunikationsnetværk
BPK inviterer alle kommunikations-, presse- og marketingsansvarlige på hospitalerne velkommen til det første møde i BPK’s kommunikationsnetværk. Til det første møde har vi inviteret Sundhedsministeriets spindoktor Line Aarsland og Dansk Erhvervs pressechef Kim Østrøm.
Dato: ultimo september 2010, men den præcise dato annonceres senere.
Sted: København
Medlemsmøde 4:Patientforsikringen
Patientforsikringens direktør Karen-Inger Bast har lovet at stille op til et informationsmøde om patientforsikringens arbejde og omfattende talmateriale.
Dato: Ikke fastlagt
Sted: København