AFLYST Medlemskursus: Sygefravær
For meget sygefravær koster virksomheden mange penge, desuden giver det en forringet kvalitet af den ydelse, der leveres til kunden og kan også medføre et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at arbejde målrettet med at forebygge og nedsætte sygefravær. Omkring årsskiftet er der sket en del ændringer i sygedagpengeloven. Der er blandt andet indført indkaldelse af medarbejdere til sygefraværssamtalen senest 4 uger efter 1. fraværsdag samt en mulighedserklæring. På dette kursus vil der udover de nye sygedagpengeregler være fokus på, hvordan selve sygefraværssamtalen tackles.
Formål:
- At deltagerne bliver fortrolige med de nye regler om sygefravær
- At give deltagerne indblik i, hvilke overvejelser virksomheden skal gøre sig, når de skal lave en sygefraværspolitik, indhold og gode råd til at udarbejde en
- At give deltagerne en række praktiske værktøjer og metoder til at tackle og gennemføre den vanskelige samtale om sygefravær, herunder hvad må man spørge den syge medarbejder om og hvad man ikke må
- At give deltagerne viden om forebyggelse af sygefravær
Indhold
- De nye regler i sygedagpengeloven gennemgås
- Hvad indeholder en sygefraværspolitik?
- Hvad indeholder en sygefraværssamtale?
- Forberedelse, gennemførelse og opfølgning på samtalen
- Samtaleteknik
- Forebyggelse af sygefravær
- Rollespil
Målgruppe: Alle som beskæftiger sig med sygefravær i virksomheden, typisk ledere, HR medarbejdere samt medlemmer i sikkerhedsorganisationen og/eller samarbejdsudvalget.
Undervisere: Jannie Merete Pedersen, advokatfuldmægtig samt Martin Darre, HR- og ledelseskonsulent
Pris: 1950,00+moms for medlemmer af Dansk Erhverv
Dato for afholdelse: 30. September 2010
Sted: Tietgenhus, Slotsholmsgade 3, 1217 København K.
Tilmelding: Kan ske via kursus@danskerhverv.dk med angivelse af deltagernavn(e) samt firmaets kontaktoplysninger senest den 20. september 2010.
For yderligere information kontakt Christian Ankerstjerne på tlf. 2561 8653 eller cha@danskerhverv.dk
Loading...