Aftale Danske Regioner 2011
Danske Regioner og BPK er enige om vilkårene for private sygehuse og klinikker gældende fra 1. februar 2011 vedrørende det udvidede frie syge-husvalg både for somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling.
Aftalen løber frem til 31. januar 2013 men med mulighed for at genfor-handle aftalen til 1. februar 2012, hvis en af parterne har ønske herom. Der-udover er der som hidtil en opsigelsesvarsel på en måned i aftalerne med private sygehuse og klinikker.
Somatik
Aftalens hovedtræk fremgår af den vedhæftede fil (Aftalen i korte træk). Alle der ønsker en ny aftale bør gennemlæse kontrakt og relevante bilag, der ligeledes er vedhæftet herunder.
Aftalen i korte træk
Standardkontrakt – somatik
Bilag 1 – somatik
Bilag 2 – somatik
Bilag 3 – somatik
Bilag 4 – somatik
Bilag 5.1. til kontrakten
Positivliste i forhold til SKS B-koder
Hvad skal der gøres for at indgå 2011/2012 aftalerne?
Det er kun muligt at forny kontrakten med Danske Regioner, hvis man har afleveret tro og love erklæringerne for de relevante specialer. Tro og love erklæringerne er blevet udsendt d. 21. december 2010 i forbindelse med informationsmailen om Implementering af specialevejledningen. Disse kan også findes på sygehusvalg her http://sygehusvalg.dk/emne.aspx?type=emne&id=11752577, hvor der også er retningslinjer for hvordan disse udfyldes. Navnet på det pågældende privathospital skal angives tydeligt i forbindelse med udfyldelsen af erklæringerne.
Har man indsendt tro og love erklæringerne, så er der dags dato per post udsendt underskrevne kontrakter til underskrift, hvor et eksemplar skal returneres med underskrift. Vi vil bede hver privat leverandør tjekke, at navn, CVR-nummer, adresse m.m. er korrekte og det skal fremgå under underskriften hvem der skriver under. De enkelte bilag er ikke med i de per post udsendte breve, da der findes henvisninger til disse i standardkontrakten, og de skal derfor ikke underskrives.
De nye 2011 aftaler som skal godkendes på indberetningssiden
Udover papirkontrakten, skal den nye 2011 aftale også godkendes på indberetningssiden: http://indberetning.sygehusvalg.dk/login.aspx
Danske Regioner har fået kopieret alle de godkendte 2010 aftaler og godkendte allonger over i en ny 2011 aftale.
Aftalen, som står til kladde, skal gennemgås grundigt og afleveres af den private leverandør. Danske Regioner vil først prissætte kladden når den er blevet afleveret. Efterfølgende vil Danske Regioner sende aftalen til godkendelse (til kommentering) hos den private leverandør. Når dette er sket vil Danske Regioner, under forudsætning af tro og love erklæringerne er modtaget, godkende aftalen endeligt. Aftalen vil efterfølgende fremgå af www.sygehusvalg.dk.
Såfremt der ønskes nye koder til 2011 aftalen, skal der sendes en mail til sygehusvalg@regioner.dk og Danske Regioner vil efterfølgende oprette nye allonger, disse vil dog først blive oprettet efter at alle 2011 aftaler er blevet godkendte.
De nye takster gælder for patienter henvist fra 1. februar 2011 uanset godkendelsestidspunktet for aftalen. Patienter henvist før 1. februar afregnes til taksterne i 2010 aftalen. Taksterne er ikke til forhandling.
Ikke prissatte koder
I forbindelse med prissætningen af 2011 aftalerne, kan der være enkelte SKS-koder som ikke er blevet prissatte, disse vil blive flyttet over i en ny allonge. Danske Regioner vil efterfølgende prissætte relevante koder.
Allongernes kvalitetFindes der i en allonge flere kombinationer, som virker uhensigtsmæssige, eksempelvis hvor patienten indlægges i en kombination med, at der under et kirurgisk indgreb ikke er behov for nogen form for anæstesi, vil Danske Regioner bede den private leverandør gennemgå allongen og komme med faglig begrundelse for disse kombinationer inden allongen kan godkendes.
Psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri
Alle der ønsker en ny aftale bør gennemlæse kontrakt og relevante bilag, der ligeledes er vedhæftet herunder.
Standardkontrakt – voksenpsykiatri
Standardkontrakt – Børne- og ungdomspsykiatri
Bilag 2.1 – Fælles bilag
Bilag 3 – Børne- og Ungdomspsykiatrien
Bilag 4 – Børne- og ungdomspsykiatri
Hvad skal der gøres for at indgå 2011 aftalerne?
Vi skal efterfølgende have underskrevet tro og love erklæringerne i forbindelse med implementering af specialevejledningen.
Kontrakterne vil blive fremsendt per post udsendt underskrevne kontrakter til underskrift, hvor et eksemplar skal returneres med underskrift. Vi vil bede hver privat leverandør tjekke, at navn, CVR-nummer, adresse m.m. er korrekte og det skal fremgå under underskriften hvem der skriver under. De enkelte bilag er ikke med i de per post udsendte breve, da der findes henvisninger til disse i standardkontrakten, og de skal derfor ikke underskrives.
De nye 2011 aftaler som skal godkendes på indberetningssiden
Udover papirkontrakten, skal den nye 2011 aftale også godkendes på indberetningssiden: http://indberetning.sygehusvalg.dk/login.aspx
Danske Regioner har fået kopieret alle de godkendte 2010 aftaler og godkendte allonger over i en ny 2011 aftale.
Aftalen, som står til kladde, skal gennemgås og afleveres af den private leverandør. Danske Regioner vil først prissætte kladden når den er blevet afleveret. Efterfølgende vil Danske Regioner sende aftalen til godkendelse (til kommentering) hos den private leverandør. Når dette er sket vil Danske Regioner godkende aftalen endeligt. Aftalen vil efterfølgende fremgå af www.sygehusvalg.dk.
Såfremt der ønskes nye koder til 2011 aftalen, skal der sendes en mail til sygehusvalg@regioner.dk og Danske Regioner vil efterfølgende oprette nye allonger, disse vil dog først blive oprettet efter at alle 2011 aftaler er blevet godkendte.
De nye takster gælder for patienter henvist fra 1. februar 2011 uanset godkendelsestidspunktet for aftalen. Patienter henvist før 1. februar afregnes til taksterne i 2010 aftalen. Taksterne er ikke til forhandling.
Hvad ændrer aftalerne
Aftalerne fastholder de fleste takster, da BPKs krav om takststigninger og pris og lønregulering blev modsvaret af Danske Regioners standardkrav om produktivitet på 2 % og takstsænkninger. For udredningsforløbene PB32, PB33 og PB34 i børne- og ungdomspsykiatrien er der sket en justering hvor PB33 er steget lidt mens PB32 og PB34 er faldet lidt i pris, så taksterne bedre matcher antallet af ydelser.
I børne- og ungdomspsykiatrien er der ligeledes indført et opfølgningsforløb for ADHD som en forsøgsordning. Opfølgningens forløbet er 3årigt og hviler på referenceprogrammet.
Ligeledes er der indført en forventning om at udredningsforløbene inden for børne- og ungdomspsykiatrien foretages inden for 2 måneder – er der rent fagligt behov for længere tid kan det selvfølgelig aftales med den enkelte region.
Registreringer
Endelig er der mellem BPK og Danske Regioner aftalt at se nærmere på registreringerne. Danske Regioner vil i stil med vejledningen til børne- og ungdomspsykiatrien lave en vejledning til psykiatrien. Der vil finde en nærmere overvågning af registreringerne i Landspatientregistret og for børn og unge ligeledes i BUPbasen.
Er der spørgsmål til ovenstående kan de rettes skriftligt til sygehusvalg@regioner.dk