Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

SPPD logo til udskrifter.

Hvem er vi?

hurtigbehandling.dk

Skal du vente i mere end en måned på at blive behandlet på et sygehus, har du ret til at vælge undersøgelse og behandling på et privathospital eller en privatklinik, der har en aftale med Danske Regioner.

Her på hjemmesiden kan du læse mere om betingelserne for at vælge et privathospital eller en privatklinik, og hvordan du bruger muligheden. Denne hjemmeside er oprettet af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Har du brug for uafhængig vejledning er vores patientvejleder, sygeplejerske Margot Madsen, klar til at hjælpe dig med, hvilke rettigheder du har, og med at finde det rette privathospital eller den rette privatklinik i dit område.

Dit lokale sygehus eller patientvejlederne i din region har også pligt til at hjælpe dig.

Det er også muligt for voksne med psykiatriske sygdomme, at blive henvist til behandling på privathospital, hvis ventetiden i det offentlige sygehusvæsen er mere end to måneder.

For børn og unge under 19 år med psykiske sygdomme gælder ud over regler om frit sygehusvalg også særlige regler om mulighed for undersøgelses- og behandlingsret på private hospitaler og klinikker med aftale med Danske Regioner. Du kan læse mere om dette på sygehusvalg.dk.

Du kan sgså blive henvist til behandling på privathospital, hvis du får aflyst din operationsdato på det offentlige sygehus.

Har din egen læge henvist dig til diagnostiske undersøgelser som fx en blodprøve, røntgenundersøgelse eller scanning på et offentligt sygehus til brug for lægens egen diagnosestillelse, og du skal vente mere end en måned, kan du få foretaget undersøgelserne på et privathospital eller -klinik.

For livstruende kræftsygdomme og visse hjertesygdomme er der også regler om maksimale ventetider. Du kan læse mere om dette på sygehusvalg.dk.

Indtil nu har mere end 280.000 patienter benyttet det frie sygehusvalg. Retten til at vælge et privathospital i tilfælde af lang ventetid på offentlige sygehuse – det såkaldte udvidede frie sygehusvalg – blev indført første gang i 2002, men har været midlertidigt ophævet fra 7. november 2008 til 1. juli 2009. Nu er retten genindført.

  • 31 august 2010:
    Medlemskursus: Lederollen
  • 23 september 2010:
    Deltag i OPexpo 2010
  • Tilmelding til nyhedsbrev

    Indlæser...Indlæser...


    BPK
    -
    Børsen
    - 1217 København K
    - T:
    +45 3374 6000
    - F:
    +45 3374 6080
    - E: